Stegte nudler med grøntsager og cashewnødder

4 pers.
30 min

Wokretter smager altid uforskammet godt, og igen er det nem mad og en lækker måde, at servere mange grøntsager på.

Ingredienser:
300 g gulerødder
1 peberfrugt
200 g frisk spinat
1 chili
250 g fuldkornsnudler
1 spsk smagsneutral olie
1 fed hvidløg
1 spsk friskrevet ingefær
1 bundt frisk koriander
2 spsk sojasauce
50 g cashewnødder

Tilberedningsmetode
Skræl gulerødderne og skær i tændstiktynde strimler. Snit peberfrugten i strimler. Skyl spinaten og slyng den tør. Flæk chilien, skrab kernerne ud og hak chilien fint.
Kog nudlerne som angivet på emballagen og afdryp.
Varm olien i en wok og steg gulerødder og peberfrugter ved god varme. Tilsæt chili, presset hvidløg og ingefær og vend godt rundt i grøntsagerne. Steg i ca. 5 minutter til grøntsagerne er næsten møre. Tag grøntsagerne op og hold dem varme. 

Varm resten af olien i wokken og steg nudlerne et par minutter. Tilsæt de stegte grøntsager, spinat og hakket koriander. Vend godt rundt. Smag wokken til med sojasauce og server med drys af cashewnødder.

Produkter

Produkter

Her kan du få et overblik over de rodfrugter vi dyrker for sæsonen 2012/2013.

Tips og facts

Tips & Facts

Vidste du, at man ved at spise gulerødder kan beskytte sin hud og bekæmpe virkningerne af solskader. Læs mere her.

Opskrifter

Mad for hjertet

Er en af vores nye opskriftkategorier med sunde lækre retter udviklet af hjerteforeningen.

Om Limfjords

Om Limfjords

Frilandsgartneriet Limfjords Danske Rodfrugter er et familieforetagende der har dyrket grønsager siden 1937.
Læs mere her.

Contact info:
Niels Ege Nielsen·Limfjords·Gadekærsvej 33·DK-9280 Storevorde·Denmark·info@limfjords.com·www.limfjords.com