Spareribs med rodfrugt mix
Spareribs eller revlsben som de også kaldes er fantastiske når de marineres og steges i ovn eller på grillen og de komplimenteres meget fint af de sæsonaktuelle danske rodfrugter.
Tilberedningstid: 75 min.
Ingredienser:
4 pers
1- spareribs (eller en ribbensteg som du selv skærer sværen af og kasserer)
1 pose Nordisk rodmix
2-3 spsk olivenolie til rodfrugter
Marinade:
½ mørk øl (evt.Porter)
1 spsk muscovadosukker (eller 2 spsk brun farin)
1½ tsk revet ingefær
1 tsk finthakket chili
Lidt salt
1½ spsk olivenolie
Fremgangsmåde:
Rids fedtsiden på spareribsene på kryds og tværs med en skarp kniv. Rør porteren sammen med muscovadosukker, ingefær, chili, lidt salt og olivenolie. Hæld marinaden over kødet og lad den trække nogle timer og gerne længere (mariner f.eks. kødet om morgenen, hvis du skal bruge kødet om aftenen).
Skræl rodfrugterne og skær dem i grove stykker. Læg dem på en bageplade med bagepapir – kom lidt olivenolie på og vend dem med de tørrede krydderier.
Placér de marinerede spareribs på en rist med en bradepande under og hæld lidt vand i bunden af bradepanden. Steg kødet ca. 60 min ved 185 grader til det er mørt og gennemstegt. Rodfrugterne skal bage ca. 35 min til de er møre – så sæt dem ind i ovnen ca. 25 min efter kødet er sat ind.
Servér spareribs med bagte rodfrugter, lidt sprød salat og lidt godt brød.