Roastbeef med rodfrugter & pebercreme
Festligt og dog enkelt som gæstemiddag eller weekendforkælelse. Roastbeef kan naturligvis erstattes med en culottesteg, cuvettesteg eller oksemørbrad.
Tilberedningstid: 60 min.
4 pers.
Ingredienser:
750 g Nordisk mix med krydderi
9 stk små skalotteløg
3 spsk olivenolie
Roastbeef af ungokse
1/2 glas afdryppede, grillede peberfrugter
1 dl tør hvidvin
2 dl bouillon
100 g Mascarpone
salt og peber
Tilberedning:
Skær de skrællede rodfrugter i mindre stykker og bland med 8 pillede skalotteløg og vend det hele med olivenolie og det vedlagte krydderi. Bred grøntsagerne ud på en bageplade i et jævnt lag og bag dem ved 200 grader i ca. 30 min.
Læg roastbeefen i kogende vand og lad den koge 20-25 min. Dup kødet tørt og brun det godt på alle sider i ca. 5 min. Lad stegen hvile i 5-10 min. og skær derefter kødet i tynde skiver.
Pebercreme:
Sauter 1 hakket skalotteløg og de afdryppede grillede peberfrugter i lidt olivenolie til løget er mørt. Tilsæt tør hvidvin samt bouillon og lad det koge ned til det halve. Blend saucen med mascarpone og smag til med salt og peber