Pastinakkerne skrælles og deles i 6-8 både fra top mod bund. Baconen skæres i små tern.
Ingefæren rives fint, skalotteløgene pilles og deles i kvarte.
Pastinakker, bacon, skalotteløg og ingefær lægges i et ildfast fad og vendes rundt med olivenolie
og krydres med salt og peber. Pastinakkerne bages ca. 25-30 min. ved 185°.
Vand og kalvebouillon bringes i kog. Derefter jævnes saucen med maizena og saucen bringes i kog.
Smøret skæres i tern og piskes i saucen. Persillen hakkes fint og tilsættes. Smag evt. til med salt og peber.
Kalvefileten steges rosa og nydes sammen med pastinakkerne, persillesaucen og evt. lidt grøn salat